Danmarks bedste oplevelser
Top Attraktioner er en sammenslutning af 20 af de største og bedste turistattraktioner i Danmark – med tilsammen over 8 millioner gæster om året. Vores vision er at være netværket, der skaber mest værdi for de danske turistattraktioner, der kan og vil udvikle sig i et aktivt forpligtende fællesskab, så de forbliver en af Danmarks bedste attraktioner.
Vi har eksisteret siden 1982 og har medlemmer indenfor museer, forlystelsesparker, dyreparker/zoos og akvarier.
For at blive medlem af Top Attraktioner skal attraktionerne opfylde en række krav omkring bl.a. kvalitet, besøgstal og organisering.
Aktiviteter i Top Attraktioner
Top Attraktioner gennemfører hvert eneste år gæstetilfredshedsanalyser på tværs af attraktionerne. På den måde kan attraktionerne benchmarke deres resultater med og mod hinanden, så de altid yder den bedste kvalitet og oplevelse for deres gæster. Vi gennemfører ligeledes årlige markedsanalyser for at blive klogere på, hvad attraktionerne kan gøre for hele tiden at optimere, så der kommer flere besøgende.
Kompetenceudvikling er et kerneområde for udviklingen af Top Attraktioners medlemmer. Ved at lære af hinanden får attraktionerne bedre mulighed for at kunne skabe spændende oplevelser for gæsterne og yde den bedst mulige service. Top Attraktioner laver målrettede kurser og workshops på områder, hvor attraktionerne har gavn af at lave erfaringsudveksling. Vi har også en række Erfagrupper, der mødes flere gange om året.
Dertil har vi et system for løbende udveksling af besøgstal og andre KPI-tal – som giver en værdifuld viden om, hvordan sæsonen udvikler sig.
Et fælles distributionssystem sikrer, at alle attraktionernes egne præsentationsfoldere kommer ud til flest mulige potentielle gæster i hele Danmark og præsenteres på en måde, så gæsterne kan få et overblik over de mange oplevelser, som Top Attraktioner tilbyder.
Bestyrelse
- Publikumschef Henrik Hatt, Moesgaard Museum (formand): hh@moesgaardmuseum.dk
- Kommerciel chef Bettina Bach Nielsen, ARoS
- Direktør Bjarne Klausen, Odense ZOO
- Driftschef Jonas Luttermann, Universe
- Direktør Karsten B. Nielsen, Kattegatcentret
- Kommerciel chef Rasmus Teglgaard, Experimentarium
Ledelse
- Direktør Morten Strange: morten@topattraktioner.dk
Vælg en kategori
Akvarier
Gå på opdagelse over og under overfladen, og bliv klogere på en verden, der fascinerer både børn og voksne.
Forlystelsesparker
Få et sug i maven i rutsjebanen, eller slip dit indre legebarn løs i de talrige, sjove forlystelser for hele familien.